FCI´s Racestandard

Tibet´s gave...

En god fortælling

Sommerlyst´s Popo Jinpa

Den Tibetanske Spaniel, også kaldet tempelhund, ærmehund eller løvehund, er i flere tusinde år blevet opdrættet i de tibetanske templer og paladser, hvor den havde flere funktioner:  Dagen kunne den tilbringe delvis i ærmet i munkens kutte, hvor den var en nyttig varmekilde, dels kunne den opholde sig på klostermurene, hvor den holdt udkig efter det derude i horisonten (de ser godt – og langt), så de kunne varsle munkene og de store mastiffer, hvis nogen nærmede sig.  Også i dag elsker de at opholde sig højt, f.eks. i en vindueskarm, for at holde øje med det derude, de er gode ”alarmklokker”, forstået på den måde, at de varsler, når fremmede kommer ind, men tier stille, når vi har forstået budskabet. Historien fortæller, at de blev brugt til at dreje bedehjulene for munkene, men det er vist en skrøne?  Men at det var godt med en varmekilde i det iskolde klima i Tibet er næppe en skrøne, Tibberne blev da også brugt som ”varmedunke” i sengen.   

Nærkontakt med mennesker dag og nat gjorde det nødvendigt, at hundene havde et overordentligt kærligt og venligt væsen, hvilket de stadig har.  En Tibbe vil helst være nær sit/sine mennesker hele døgnet, det er en ideel lille hjerte-ven, lærenem, hengiven, kærlig og altid i godt humør.  Dens fantastiske tolerence gør den til en ideel familiehund der er nem at sætte sammen med næsten alle mennesker og dyr, bare de tager tilbørlig hensyn til, at det ER en lille hund – af kongelig byrd (næsten).

Da det er en selvsikker hund, har den normalt ikke problemer med at være alene hjemme. Omvendt forventer den at blive betragtet som et fuldgyldigt familiemedlem, - den har jo en næsten kongelig værdighed, som den må få lov at beholde, for at være en helt rigtig Tibetansk Spaniel! Værdifuld har den altid været, som sagt er det en meget gammel race og den er ikke ændret væsentlig, - heldigvis, for det betyder, at det er en sund og robust lille hund, både fysisk og psykisk.

En Tibbe er en ret pelsrig hund, som dog er forbavsende let at holde.  Nogle få minutter om ugen med en god børste er nok, - lidt grundigere i fældeperioden, hvis man vil slippe for alt for mangehundehår i ”løs vægt”.  Også opdragelsesmæssig er den forbavsende let, den behøver kun et minimum af opdragelse for at være nem og dejlig at bo sammen med, p.gr.a. dens medfødte venlige væsen og gode tilpasningsevne. Som dressurhund kræver den nok en smule humor, for dens intelligens forbyder den gentagelser i det uendelige og dens værdighed værdsætter ikke, at nogen herser med den.  Til gengæld: Har den lært noget, så kan den det, bare man tiltaler den pænt!

Zeus

 

Popo

 

Tantra

 

Juno